Om os
Velkommen til Skovjorden Gårdbutik. Her er vi to børnefamilier, som er gået sammen for at realisere et fælles drøm: At alt det kød, vi spiser, skal komme fra dyr, der har haft plads til at leve et liv i naturen. For os handler det om at have det godt med at spise de dyr, vi spiser.
Skovjorden Gårdbutik drives af familien Svanegaard (Matilde, Jonas, Lauge og Nanna) og familien Malmgren (Emilie, Benjamin, Olivia og Isabella). Vi er forenet af et ønske om at producere kød af høj kvalitet og om at give vores børn viden om, hvor maden kommer fra. Den viden vil vi også gerne give videre til jer, som vælger at købe kød hos os. Vi vil gerne invitere jer med ind i processen helt fra den dag dyrene ankommer hos os, til den dag vi kører dem til slagteren. Derfor inviterer vi jer ind i processen, både på vores sociale medier og til vores “Åben Gård”-dage, som vi er et kundearrangement vi holder hvert år.
Gårdbutikken ligger i Nørre Broby på Fyn, i et gammelt, hyggeligt bondehus på en næsten 6 hektar stor grund. Gården og grunden er normalt ikke åben for offentligheden, men alle vores kunder er velkomne til at besøge os på Åben Gård-dagen.
På markerne har vi fire kvæg af racen Galloway, som går ude året rundt. Hvert forår får vi grise, som vi feder op til slagt. Vi har også høns og ænder, men de er endnu ikke en del af gårdbutikkens sortiment.
Tak, fordi I støtter Skovjorden Gårdbutik. Det betyder utrolig meget for os, at I har valgt at være med på rejsen. Vi glæder os til at dele den med jer - og til at fylde jeres frysere med virkelig godt kød.
Venlig hilsen
Familien Svanegaard & Familien Malmgren
Lokal slagter
Vores dyr bliver slagtet hos Vester Hæsinge Slagterforretning, som er 8 km fra dyrenes hjem på Skovjorden i Nørre Broby. Her er det Stefan, Sara og Lisbeth, som styrer det hele. De er lokale folk, som er til at snakke med og som gør deres bedste hver dag.
Børn og grise
Vi er to børnefamilier, som sammen har Skovjorden Gårdbutik. Vores børn er med fra grisene kommer til de bliver slagtet. Grisene får navne og nus, og børnene er helt med på, at vi også skal spise grisene en dag.
Åben Gård
Hvert år inviterer vi vores kunder til Åben Gård. Er du kunde hos os, så modtager du en invitation på mail. Foruden dette arrangement, er gården ikke åben for besøgende.
Lokalt foder
Vi køber kun hø og halm til vores grise og kvæg af lokale landmænd. Grisene får halm hvert år til at hygge sig i og lege med i deres stald. Vores kvæg får hø som tilskudsfoder gennem vinteren, så de ikke mangler noget. Da vores kvæg er økologisk certificeret og får kun økologisk hø.
Minimal transport
Grise kan absolut ikke lide at køre nogen som helst steder hen. De er ikke skabt til at blive transporteret, men to gange i deres liv er det nødvendigt. Nemlig når de ankommer til SKovjorden og når de skal køres på slagteri. Vi er dog stolte af, at vores grise kører under 15 km i hele deres liv, nemlig ca. 5 km fra Mosegård i Vøjstrup til os på Skovjorden i Nørre Broby og ca. 8 km fra os til Vester Hæsinge Slagterforretning.
Lokale grise
Vi køber vores grise fra vores nærmeste lokale producent Jakob fra Mosegård i Vøjstrup. Jakob har en konventionel stald og bor kun 5 km fra os. Grisene er helt almindelige danske slagtesvin. Du vil kunne se på vores billeder, at nogle grise har en fin lang hale, mens Jacob har været nødt til at halekupere andre.